Engangshælløfter mod tryksår
Vores nye engangshælløfter Decuheel er udviklet i et tæt samarbejde med sårsygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Resultatet er en hælløfter, der både tilgodeser de væsentligste krav og samtidig løser nogle af de kendte problemer som findes hos eksisterende produkter. Decuheel er designet til patienter som er i risikogruppen for at udvikle hælsår eller allerede har udviklet det, og som har behov for aflastning af hælen.
Decuheel er nem at anvende og kræver minimal instruktion. Pust den op, sæt den på patientens fod, - juster evt. lufttrykket ved at stikke pinden ind i ventilen, - og luk Velcrobåndet.
Se her hvor let det er at bruge Decuheel
Du er fri for tunge løft og uhygiejniske hjælpemidler. Decuheel fylder og vejer næsten ingenting og er helt ren hver gang. Du kan sagtens bruge Decuheel igen og igen til den samme patient.
> Tryk her for sprogversioneret video (EN, DE, SE, Fi, FR, JA)
|
 |

Åndbar = behagelig
Decuheel er behagelig at have på foden, både direkte mod huden og hvis man har en bandage på. Takket være den unikke fugttransporterende plastfolie, der er produceret med Vapodrain-teknologien, bliver Decuheel aldrig for varm, men vil altid føles behagelig og tør. > Læs mere om Vapodrain her
Hygiejnisk og økonomisk
Decuheel er meget hygiejnisk, da den er patientspecifik. Den kan bruges igennem en periode til samme patient. Ved behov kan den tørres af med en fugtig klud, sprit eller klorhexidin. Efter brug bortskaffes den med almindelig dagrenovation. Decuheel er nem at have med i hjemme(syge)plejen da den ingenting fylder og vejer - klar til at puste op og sætte på foden.
Decuheel er luftfyldt, hvilket bevirker, at trykfordelingen er optimal - luften fordeler sig automatisk, også hvis man vender sig i sengen. Decuheel er udformet, så den ikke giver mærker på læggen. |